Ukraine: Effektiv våbenhvile fra 1. september – voldsomme sammenstød i Kiev

31/8, 2015

German Federal Chancellor Angela Merkel, Russian President Vladimir Putin and French President Francois Hollande

I de sidste dage har den tyske kansler, Angela Merkel, den franske præsident, Francois Hollande, og den russiske præsident, Vladimir Putin, igen drøftet aftalen om fred i Ukraine, som tidligere er blevet indgået Minsk.

Drøftelsen fandt sted på et telefonmøde.

TASS skrev den 28. august, at pressetjenesten i Kreml havde fortalt, at ”Angela Merkel og Francois Hollande havde informeret Putin om resultatet af et nyligt møde i Berlin med den ukrainske præsident. Vladimir Putin havde givet udtryk for sin bekymring for de fortsatte bombardementer af befolkede områder i Donbass fra det ukrainske militær, og opbygningen af styrker fra de ukrainske væbnede styrker langs demarkationslinjen” skrev pressetjenesten.

“De tre ledere understregede behovet for at få skabt direkte dialog mellem Kiev og repræsentanter for Donetsk og Lugansk og for at ophæve den finansielle og økonomiske blokade af Donbass”, sagde rapporten.

Situationen i Ukraine og implementeringen af Minsk-aftalen var det store emne i samtalerne skrev den tyske regering.

”Parterne bekræftede deres parathed til at implementere Mins-aftalen inden for rammerne af Normandi-format-møderne og med deltagelse af den ukrainske præsident, sagde talsmanden for den tyske regering Steffen Seibert. ”De var enige om, at aftalerne fra Minsk forblev det bedste grundlag for at forbedre situationen i Donbass”, hed det i hans erklæring.

Den franske præsident, Francois Hollande, og den tyske kansler, Angela Merkel, støtter kravet om et totalt ophør af ild i konfliktzonen den 1. september sagde de to ledere efter lørdagens samtaler med den russiske præsident, Vladimir Putin, rapporterede Elysee Paladset.

”De støtter beslutsomt opfordringen til at lave fuld våbenhvile fra den 1. september af hensyn til skoleårets start”, hedder det i en erklæring fra den franske præsidents kontor.

Den franske og den tyske leder noterede, at ”en langvarig overholdelse af våbenhvilen var nødvendig” for at lette lidelserne hos befolkningerne i konfliktzonen. ”Samtidigt er det en forpligtelse, der fremgår af Minsk-aftalerne”, hed det i Elysee Paladsets erklæring.

Voldsomme sammenstød i Kiev

Demonstrators, who are against a constitutional amendment on decentralization, clash with police outside the parliament building in Kiev

”Den 31. august 2015 kl. 14.40 blev omkring 50 soldater fra Ukraines Nationale Garde såret i sammenstød nær det ukrainske parlament under deres arbejde for at beskytte den offentlige orden”. Sådan skrev pressetjenesten for Nationalgarden.

Ifølge Anton Gerashchenko , som er rådgiver for Ukraines indenrigsminister, blev en granat kastet imod garden.

”En granat er lige blevet kastet imod de tjenestemænd, som bevogter Verkhovna Rada (parlamentet). Adskillige soldater fra den Nationale Garde er alvorligt sårede. Deres liv er i fare”, skrev Gerashchenko på sin Facebook.

Senere skrev Sputnik:

”Antallet af sårede fra den Ukrainske Nationalgarde under mandagens sammenstød foran parlamentet har nået 125 ifølge hvad indenrigsminister Arsen Avakov har sagt.

En er blevet dræbt, 125 er blevet såret og 12 er på operationsbordet, en er i dyb koma, og lægerne har ikke opgivet prognoser for fem andre endnu”, skrev Avakov på sin Facebook”.

Der var 30 anholdte,  skrev Avakov.

Senere kom der meddelelse om, at endnu en såret var afgået ved døden.

Hvad er egentlig grunden til disse voldsomme sammenstød?

Grunden var, at parlamentet behandlede et lovforslag fra præsident Petro Poroshenko, som vil betyde større selvstyre for folkerepublikkerne i det østlige Ukraine, som også aftalen fra Minsk forlanger.

Det er diverse nynazistiske grupper modstandere af. Og de giver udtryk for deres utilfredshed med voldelige demonstrationer.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at notere sig den rolle Ukraines Nationale Garde spiller i dag. Før i tiden var den stærkt præget af de nynazistiske kræfter, som ledte den.

Lovforslaget vedtaget ved første behandling

Men protesterne synes ikke at have ført til det ønskede resultat. I hvert fald vedtog parlamentet ved den første afstemning mandag, præsidentens forslag om forfatningens decentralisering.

For at være gyldige skulle mindst 226 medlemmer stemme for dem. Det gjorde i alt 265 medlemmer. 87 stemte imod ændringerne.

Den amerikanske regering har udtrykt sin tilfredshed med afstemningsresultatet.

 

Del artiklen: Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>