Tyrkiet angriber Syrien som en del af den USA-ledede koalition mod IS

30/8, 2015

”Ankara siger, det har udløst sit første luftangreb mod Syrien som led i den USA-ledede koalition, der har til formål at ramme Daesh Takfiri terroristerne (et andet ord for jihadisterne)”.

A missile-loaded Turkish Air Force warplane takes off from the Incirlik Air Base in the outskirts of the city of Adana, southeastern Turkey, on July 28, 2015. (AFP)

Sådan skrev det iranske nyhedsbureau Press TV den 29. august. Grunden var angiveligt, at IS var en trussel mod Tyrkiets egen sikkerhed.

Nyhedsbureauet fortalte også, at det amerikanske forsvarsministerium tidligere på ugen havde meddelt, at Tyrkiet meget snart ville deltage i koalitionen og begynde at bombe IS i Syrien og Irak.

I det første angreb på Syrien deltog der tre tyrkiske jetjagere, fortalte Press TV.

Et brud på FN-pagten og folkeretten

”Siden sent i september 2014”, skrev Press TV også, ”har USA og nogle af dets arabiske allierede udført luftangreb mod militante fra Daesh i Syrien uden nogen autorisation fra Damaskus eller noget FN-mandat. Luftangrebene har ramt den syriske infrastruktur og kostet mange døde civile”.

Også det tyrkiske angreb er et brud på FN-pagten og på folkeretten.

Men den skade de amerikansk-ledede angreb har gjort på jihadisterne har været yderst begrænset. Og hvad Tyrkiet angår, så samarbejder man åbenlyst med islamisterne.

Et påskud til militær intervention

Press TV har også talt med den amerikanske forfatter og politiske kommentator, James Petras, som stiller alvorlige spørgsmål ved alvoren i den tyrkiske præsident Recep Erdogans ønske om at bekæmpe Daesh, og som siger, at beslutningen kun er et dække for de nylige angreb på kurderne.

Tyrkiets mål er at forhindre kurderne i at opnå større grad af selvstændighed, mener Petras.

“Tyrkiet har været hovedbagmanden for, at de terroristiske grupper kan komme ind i Syrien. Det har deltager i at træne, bevæbne og finansiere dem,” fortsatte han med at sige, og han påstod, at Ankaras beslutning om luftangreb mod IS, ikke var andet end ”en taktiske manøvre fra Erdogans side for at øge sin militære intervention imod Syrien og kurderne”.

Desuden mener Petras, at Erdogans beslutning skal ses i sammenhæng med det næste valg i Tyrkiet i november og at det, Erdogan prøver at gøre, er ”at opbygge et slags nationalt image for hans regering og ved at indskrænke oppositionspartiernes rettigheder ved at kunne erklære landet i undtagelsestilstand”.

Her kan man se interviewet med Petras:  

En hjælp til IS

Den amerikanske hjælp til IS er veldokumenteret. Allerede i maj 2013 besøgte senator McCarthy det nordlige Syrien, hvor han blandt andet mødte lederen af IS. Siden er hjælpen til IS blevet fortsat på forskellige måder. Under dække af luftbombardementer, er der kastet forsyninger ned til IS, hævder blandt andre den irakiske regering.

Det nye angreb fra Tyrkiet finder sted på et tidspunkt, hvor de syriske styrker vinder mange sejre i deres kampe mod IS. Angrebet skal også ses på baggrund af den amerikanske fiasko med at træne ”moderate” oprørere.

Angrebet kan kun ses som et forsøg på at hjælpe IS, som bliver mere og mere trængt, der hvor det betyder noget – nemlig på landjorden. Og hverken Tyrkiet, USA eller andre skal nyde godt af at forsøge sig med egne tropper.

Hvad angår kampen mod Assad, vil den nye intervention på ingen måde skade ham. Endnu engang får den syriske befolkning og andre demonstreret, at udenlandsk indblanding i Syriens indre forhold kun koster endnu flere civile liv.

Syriske svar

Syrien råder over tilstrækkelige redskaber til at afværge ethvert angreb på sit territorium og også fra luften. Som man for nylig så demonstreret over for de israelske luftangreb, hvor man skød de angribende jetjagere ned, så er man heller ikke bange for at bruge disse midler.

Men vi skal ikke forvente, at den syriske regering vil træffe en beslutning alene. Man vil gøre det i forståelse med Rusland, som har leveret alle midlerne. Og hvad angår den russiske regerings politik, skal et væbnet svar på provokationen og angrebet også ses i sammenhæng med de forhandlinger, der foregår på den diplomatiske front.

For tiden er det ikke muligt at komme i forbindelse med SANA, så vi ved ikke, hvad Syrien har svaret på angrebet.

Det vil vi vende tilbage til, så snart vi ved mere.

 

Del artiklen: Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>