Tåregas i Kosovas parlament – politivold i gaderne

STS har samarbejdet med Albin Kurti og bevægelsen for Kosovas Selvstændighed længe. Her er et billede af Albin Kurti fra Vetevendosje og Vagn Rasmussen fra STS, under Albins sidste besøg i Danmark i 2012. Foruden Albin deltog også den daværende formand for parlamentsgruppen Visar Ymeri i det møde STS arrangerede:

Den 24. oktober udløste Bevægelsen for Kosova Selvstændighed, Vetevendosje, tåregas i parlamentet i Kosova.

Brugen af tåregas i parlamentet blev stærkt fordømt af diplomatiske repræsentationer i Kosova og af de regeringsvenlige medier.

Allerede en time før havde et andet medlem af oppositionen, Donika Kadaj-Bujupi fra AKK, antændt tåregas foran parlamentsformand Kadri Veselis kontor.

Før Veseli blev valgt til parlamentsformand den 8. december 2014, var han leder af Kosova Sikkerhedspoliti.

Ved tåregasangrebet blev parlamentets forhandlinger afbrudt, og senere beodrede Veseli 200 specialbetjente til at være til stede i parlamentsbygningen.

Men hvad var egentlig årsagen til tåregassen?

Den 25. august havde premierminister Isa Mustafa og udenrigsminister Hashim Thaci (tidligere premierminister) i Bruxelles underskrevet en aftale med den serbiske stat.

Men de havde ikke rådført sig med parlamentet, før de skrev under!

Aftalen medfører, at Kosova skal deles op på etnisk basis. Knapt 30 procent af Kosova skal direkte administreres af Serbien, og dokumentet fastslår udtrykkeligt, at den serbiske stat har ret til at indsætte 5000 embedsmænd i dette område.

”Der udblæses hule fraser om ”demokrati og parlamentarismen”, skrev Max Brym på Kosova-Aktuell.

”Kendsgerningen er dog, at dette parlament er en vanvittig pseudodemokratisk foranstaltning. På ønske fra EU indgår regeringen vidtgående aftaler med Serbien uden at spørge parlamentet. Spidsen i EU støtter sig derved på mafiapolitikerne”.

STS har også nogle gange sendt en delegation til Kosova. Her ses nogle af deltagerne i rejsen i 2010 sammen med med repræsenterer for Minearbejdernes Fagforening mod hovedsæde i minebyen Mitrovica, og som STS begyndte at samarbedje med før, under og efter NATO’s krig mod Serbien i 1998:

 Tåregas i gaderne

Brym mener ikke, at tåregassen i parlamentet var så forfærdelig, som den bliver gjort til. Den afspejler såmænd bare, hvad der foregår i Kosovas gader, hævder han.

”I ugevis har politiet pryglet demonstranter i gaderne i Kosova”, skrev Brym. ”Mennesker, der delte flyveblade ud er blevet tilbageholdt og pryglet. Brug af tåregas hører med til den almindelige dagsorden på gaderne i Kosova”, fortalte han.

Sidste aften ved midnatstid gik politiet til angreb på demonstranter i gaderne i Prishtinas centrum, fortalte Brym. Demonstranterne var forsamlet foran parlamentsbygningen. Under politiets angreb blev demonstranterne angrebet med vandkanoner, knipler, tåregas, gummikugler og chokgranater, skrev han.

Brym mener, at opstanden i Kosova ikke lader sig standse.

Kampen om råstoffer

Kosova indeholder de største råstofkilder på Balkan, og det er dem, det drejer sig om.

Da Kosova blev dannet, blev der stillet bevogtede grænsepæle op ved alle landets grænser. Også der, hvor landet grænsede op til Serbien.

Men de stod der kun en kort tid. Så blev grænsepælene ved grænsen mod Serbien pillet med igen, mens de få politibetjente, der bevogtede dem, blev angrebet af serbiske nationalister – uden at EU eller andre gjorde noget for at forhindre det.

Politibil fra Kosova er stukket i brand af serbiske nationalister:

NATO havde ført krig mod Serbien, men dobbeltheden i NATO’s politik viste sig blandt andet ved, at da den serbiske hær efter nederlaget til NATO trak sig tilbage til det nordlige Mitrovica, var det soldater fra NATO, der bevogtede broen over Ibar, der skiller den sydlige og nordlige del af Mitrovica fra hinanden.

Mens de retirerende serbiske tropper havde ødelagt og afbrændt den sydlige del af Mitrovica og forgiftet vandforsyningen, så fungerede alt normalt i den nordlige del af byen. Men NATO-tropper forhindrede folk fra den sydlige del af Mitrovica i at krydse broen. Foto: STS:

Siden er det nordlige Mitrovica, hvor hovedindgangene til de vigtige Trepca-miner ligger, og den nordlige del af Kosova helt og fuldt blevet underlagt serbisk administration.

Serbien betragter Kosova som en serbisk provins. Man kræver ret til for serbiske lastbiler uden hindringer at køre over grænsen med serbiske – statssubsidierede – produkter. Omvendt kan end ikke private biler fra Kosova få lov til at krydse grænsen, hvis de har nummerplader fra Kosova.

Denne praksis skader selvfølgelig muligheden for Kosova i at udvikle en hjemlig produktion, hvad Vetevendosje også har lavet store demonstrationer imod.

Gradbøjning

EU’s plan er at slå to fluer med et slag. Man arbejder ihærdigt for at få Serbien med i EU. Samtidigt sikrer man sig adgang til de vigtige miner i Trepca.

Man synes usædvanligt omfang at gradbøje kravet om demokrati for at være medlemmer af EU.

Serbiens præsident er Tomislav “Toma” Nikolić. Han var vicepræsident i Serbiens Radikale Parti, hvor Vojislav Šešelj var præsident. Šešelj og andre medlemmer af det radikale parti organiserede under krigen mod Bosnien de såkaldte ”weekendmordere”  dvs. serbere, der i deres fritid tog til Bosnien for at plyndre og slå muslimer ihjel.

“Weekendmordere” fra Vojislav Šešeljs Radikale Parti:

Vojislav Šešeljs i Bosnien: 

Aleksandar Vučić er Serbiens premierminister. Også han har sine rødder i Serbien Radikale Parti.

På et møde den 20. juli 1995 i Serbiens parlament erklærede han: ”Hvis man dræber en serber, vil vi dræbe 100 muslimer”.

En anden paramilitær fra Serbien var Arkans Tigre. Her ses ”tigrene” i aktion i det første angreb på Bosnien i 1992:

Vojislav Šešelj blev arresteret og ført til Haag til Den Internationale Krigsforbryderdomstol, hvor alle fornuftige mennesker troede, at han ville blive dømt til at tilbringe resten af sin tid. Men den internationale domstol er ikke en neutral instans. Den optræder, som Vesten vil. Og selvom USA for sit vedkommende ikke vil have domstolen til at beskæftige sig med mulige amerikanske krigsforbrydelser, så er det ikke desto mindre USA, der bestemmer. I 2013 blev Šešelj løsladt. Han tog til Serbien, hvor han blev stærkt hyldet af sine tilhængere:

 

Serbiens udenrigsminister (og første vicepremierminister) er Ivica Dačić. Dačić er også præsident for Serbiens Socialistiske Parti – som på trods af, at det har stået i spidsen for en omfattende privatiseringsproces, vedbliver med at kalde sig socialistisk.

Ovenstående artikel er en del af det trykte nummer af INTERSOL – nr. 127 – som for nylig blev sendt ud til læserne. Et gratis eksemplar kan bestilles på telefon 46 37 44 94 eller pr. mail til sts@intsol.dk

 

 

Del artiklen: Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>