Grækenland – den nye græske regerings forhold til NATO

12/5, 2015

Grækenlands forsvarsminister Panos Kammenos og premierminister Alexis Tsipras taler sammen: 

På en konference om forsvar og sikkerhed, der den 5. maj var arrangeret af det amerikansk-hellenske handelskammer i Athen, sagde den nye græske regerings forsvarsminister, Panos Kammenos, at Grækenland ville tillade, at NATO brugte dets militære baser i krigen mod terrorisme i Mellemøsten. Kammenos erklærede: ”Grækenland er rede til at gennemføre dette initiativ fra NATO’s sydlige sektor.”

Han tilføjede, skrev Kumaran Ira på WSWS den 9. maj, at Grækenland ville tillade brug af vores væbnede styrker og vores baser i den sydlige del af det ægæiske hav, for at lette alliancens krig mod terrorismen”.

Som sagt – så gjort!

Fælles græsk-israelske flyveøvelse

Grækenland købte det avancerede russiske missilforsvarssystem, S-300, sidst i 1990-erne.

Det er måske det eneste NATO-land, der har det.

Det er også dette forsvarssystem Rusland vil sælge til Iran, nu da blokaden mod landet synes at være forbi.

Men hvordan lærer man egentligt at angribe dem?

Ved at foretage simulerede angreb på dem.

Og da Israel trods alt spiller en vigtig rolle for NATO’s påståede kamp mod terrorismen i Mellemøsten, deltog der også ti F-161-jagere fra fire eskadroner i INIOHOS-2015-øvelsen fra den 20. til 30. april skrev både Sputnik og The Avitioanist den 8. maj.

”Kommandøren af det israelske luftvåben, generelmajor Amir Eshel, besøgte tropperne og deltog sammen med sin græske modpart, general løjtnant Christos Vaitsis,  i det mindste i en mission af øvelsen af over det ægæiske hav”, skrev Sputnik også.

Nedenstående video er hentet fra The Avitioanist:  

Selve artiklen kan læses her:

http://theaviationist.com/2015/05/06/iaf-f-16-vs-haf-s300s/

Årets største øvelse

INIOHOS-2015 var årets største flyveøvelse i Grækenland skrev Sputnik. Omkring 150 kampfly fra alle eskadroner i det græske luftvåben tog del i øvelsen.

Eksperter fra NATO’s luftvåben i Europa kontrollerede øvelsen for at sikre, at de simulerede angreb på S-300 forsvarssystemet skulle blive så realistiske som muligt.

”I sidste måned”, skrev Sputnik også, ”var den græske forsvarsminister Panos Kammenos i Moskva for at deltage i en konference om global sikkerhed. Han sagde, at Grækenland førte forhandlinger med den russiske regering om køb af nye missiler til sig S-300 system, om vedligeholdelse af systemet, og om indkøb af Top M-1 og Kornet missiler”.

Ingen begejstring

Det ville være synd at sige, at Kumaran Ira er begejstret for Grækenlands nye regering, der ledes af premierminister Alexis Tsipras fra Syriza.

”Snart efter, at Tsipras var blevet valgt. gjorde han det klart, at hans valg ikke ville ændre noget i Grækenlands støtte til NATO’s politik. Han afstod fra at nedlægge veto imod EU’s finansielle sanktioner mod Rusland i anledning af konflikten i Ukraine. I stedet stemte Syriza for at udvide EU’s sanktioner imod Rusland, mens USA og NATO truede med at føre krig mod Rusland”.

Begejstringen for Syriza bliver ikke større af, at Syriza har valgt at alliere sig med det dybt reaktionære parti, Anal.

Anal har gode forbindelser med det græske militær, som flere gange har lavet statskup i Grækenland for at sætte en stopper for venstrekræfterne.

Et eksempel er det såkaldte Oberstkup, som udspillede sig fra april 1967 og til juli 1974.

Gyldendals Leksikon beskriver kuppet sådan:

”Diktaturet ophævede de demokratiske principper, og kritik af juntaen blev imødegået med målrettet brutalitet, herunder massefængslinger, systematisk tortur, statslig kontrol med fagbevægelsen og fyringer af tusindvis af offentligt ansatte på grund af deres politiske overbevisning.”

Fortsatte nedskæringer

Overskriften til Kumarans artikel er:

”Syriza-regeringen støtter ”krig mod terror” for at hindre opposition med dens nedskæringspolitik”.

Syriza kom til magten, fordi det havde lovet at bryde med EU’s nedskæringspolitik over for Grækenland og med trojkaen mellem EU, den europæiske centralbank (ECP) og den internationale valutaunion (IMF).

Men én ting er valgløfter. Noget helt andet er realpolitik.

For realiteten er, at den nye regering gør, hvad den kan for at leve op til trojkaens krav.

”Med henblik på”, skrev Kumaran, ”at opnå et yderligere lån på 7.2 milliarder euro fra trojkaen forbereder Syriza nye detaljerede planer (formentlig overvåget af trojkaen. OA) for yderligere sociale nedskæringer, der inkluderer pensioner og sygeplejen og strukturelle reformer. Disse reformer inkluderer reaktionære forandringer i lovene for arbejdsmarkedet, fyringer i den offentlige sektor og privatisering af statsejede virksomheder”.

”For nylig”, skrev Kumaran også, ”beordrede regering de statsejede entiteter, der inkluderer pensionsfonde, hospitaler og universiteter til, at de skulle sørge for, at deres kassereserver blev overført til Centralbanken, så den kunne betale EU”.

Del artiklen: Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>