Forhandlingerne i Geneve

Forhandlingerne i Geneve

Den syriske regeringsdelegation kom til Geneve uden at stille forhåndsbetingelser, sagde lederen af delegationen, Syriens repræsentant i FN, Bashar Al-Jaafari. Og vi vil ikke acceptere, at dele af oppositionen gør det, sagde han ifølge det officielle syriske nyhedsbureau SANA den 2. februar på en større pressekonference.

Jaafari

Han forklarede, at i følge resolution nr. 2254 fra FN’s Sikkerhedsråd skulle dialogen i Geneve ledes af syrerne selv uden nogen indblanding udefra. Han understregede, at det var derfor, delegationen var kommet til Geneve.

”Vi er stadig i de forberedende stadier af de indirekte samtaler”, sagde han, ”og vi drøftede med de Mistura (FN’s særlige repræsentant for Syrien) vigtigheden af, at vi på dette stadium fik at vide, med hvem vi skulle afholde en indirekte dialog. Indtil dette øjeblik ved vi ikke, hvem den anden side skal være”, sagde al-Jaafari.

”Vi bad de Mistura om at give os navnene på dem, der skal deltage i dialogen og om forberede en dagsorden for de indirekte samtaler”, fortsatte han. Han tilføjede, at FN’s Sikkerhedsråd mandag havde fordømt det terroristiske angreb i Sayyeda Zainab, som kostede snesevis af syrere livet.

”Sikkerhedsrådet og den syriske regering har fordømte dette terroristiske bombeangreb, og nu afventer vi at høre om holdningen på den anden side med hensyn til den massakre, som fandt sted i forgårs. Hvis den anden side faktisk bekymrer sig om syrernes liv, som den siger, den gør, forventer vi at høre en erklæring, hvor man også fordømmer denne terroristiske handling,” sagde al-Jaafari.

Som svar på et spørgsmål fra en journalist sagde al-Jaafari, at man stadig ikke vidste, hvem man skulle i dialog med. ”Vil der kun være én opposition, eller to, tre eller fire? Indtil nu er der intet klart svar på dette spørgsmål,” forklarede han.

Med hensyn til bemærkningerne fra delegationen fra ”Riyadh oppositionen”, sagde al-Jaafari, ”at den var svær at tage alvorligt, og at nogle af dens erklæringer fra dens repræsentanter kunne tyde på, at den ville trække sig ud af forhandlingerne på tirsdag med mindre deres forhåndsbetingelser blev imødekommet, og vi har hørt uansvarlige udtalelser fra den saudiske udenrigsminister og fra nogle af dem, som er på den anden side”.

Vi håber snart at kunne vende tilbage til situationen i Syrien.

 

Del artiklen: Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>