Dansk astronaut er til eksamen i Rusland for at flyve til ISS

Den 30. august skrev det dansksprogede Sputnik blandt andet:

Anderas Mogensen

“Danmarks første astronaut Andreas Mogensen fra den Europæiske Rumorganisation gik torsdag i gang med at aflægge prøver før flyvningen. Det sker i centret for kosmonautuddannelse i Stjernebyen uden for Moskva. Han er sat på det nye hold, der skal op til den internationale rumstation ISS.”

Andreas Mogensen siger:

“Det er en meget stor ære. Jeg er meget glad for at være den første danske astronaut. Selvom jeg har erfaring fra arbejde på andre områder, så er arbejdet i verdensrummet noget helt andet, sagde han til journalisterne ved eksamenstræningen for den nye besætning, der skal op til den internationale rumstation. Opsendelsen er planlagt til den 2. september og skal ske med transportfartøjet Sojuz TMA-18M.”

Men det er ikke tilfældigt, at Andreas Mogensen befinder sig i Rusland, for bortset fra, at USA landsatte de første de første astronauter på månen i 1969, så har USA haltet håbløst bagefter Sovjetunionen og Rusland, hvad angår rumfart.

Det var Sovjetunionen, der først brød ud i rummet.

Den 4. oktober 1957 sendte Sovetunionen Sputnik 1 i kredsløb om jorden.

Den  april 12 1961 sendte Sovjetunionen Yuri Gagarin i kredsløb ud i rummet, hvor han opholdt sig et par timer, før han landede igen.

I 1986 begyndte Sovjetunionen at opbygge rumstationen Mir, der betyder både “fred” og “verden.”

Gyldendals leksikon skriver:

“Stationen vejede ca. 130 t. Et dusin solpaneler forsynede Mir med strøm, når den passerede Jordens dagside, og samtidig opladedes flere sæt batterier, som så forsynede stationen med strøm på Jordens natside. Forsyninger som vand, mad, tøj og brændstof kom op ca. seks gange om året med de ubemandede Progress-forsyningsfartøjer. Astronauter sendtes op og kom hjem til Jorden med Sojuz-fartøjer.

Mir blev besøgt af over 70 astronauter fra mere end ni lande, og syv amerikanske rumfærger har været tilkoblet Mir i fem dage ad gangen. Designet fra Mirs moduler går igen i mange af de moduler, som Rusland leverer til Den Internationale Rumstation.” (ISS)

Ingeniøren skrev:

“Byggeriet af ISS startede i november 1998 med opsendelsen af det russiske Zarya-modul. Med tiden er der kommet flere moduler til, og efter planen skal rumstationen være færdig i 2010. Byggeriet blev på tragisk vis forsinket, da rumfærgen Columbia forulykkede i februar 2003 på vej tilbage til Jorden.”

Der synes ringe tvivl om, at først Sovjetunionen og dernæst Rusland har været førende i rumfarten.

Måske er den virkelige grund en forskel i ideologi. Mens vestlig videnskab tangerer i retning af at følge reglerne i den formelle logik, som væsentligt  koncentrerer sig om udviklingens kvantitative sider, så tangererede den sovjetiske og senere den russiske videnskab sig også om de kvalitative spring i reglerne for den dialektiske materialisme, som er det filosofiske grundlag for marxismen.

Det er en forskel, der stadig eksisterer jævnfør nedenstående historie:

“Chefen for USA’s rumagentur kræver af Kongressen, at man fortsat skal kunne købe russiske raketmotorer.

USA må købe russisk RD-180 raketmotorer, indtil tilsvarende amerikanske motorer foreligger, har chefen for USA’s rumagentur, general John Hyten, erklæret.

Uden adgang til de russiske RD-180 motorer begrænser USA kraftigt sin egen adgang til verdensrummet og undergraver sin konkurrenceevne, citerer National Defense Hyten for at have udtalt.

John Hytens synspunkt deles af generaldirektør i United Launch Alliance, Tony Bruno.

Hvis den gældende lovgivning ikke bliver ændret, så vil USA ikke have en garanteret adgang til verdensrummet, udtaler han. Desuden kan den foreliggende situation føre til, at der bliver skabt et monopol i rumfartsbranchen.”

Hvis denne historie er rigtig – og hvorfor skulle den ikke være det? – må man gå ud fra, at også de amerikanske astronauter, der besøge månen i 1969 blev sendt afsted med russiske raketmotorer. 

Også denne historie er hentet fra det dansksprogede Sputnik.

 

Del artiklen: Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>