Danmark vil sende tropper til Syrien

”Med beslutningen om at sende omkring 400 danske styrker til Irak og Syrien for at bekæmpe terrororganisationen Islamisk Stat, ligger Danmark i toppen af de bidragende lande i koalitionen”, skrev Tv2’s tekst-tv den 4. marts og fortsatte:

”Folketingets partier har fredag givet en bred opbakning til at udvide mandatet fra Irak til at bekæmpe den militante bevægelse i Syrien også.

Der er tale om, at Danmark bokser over sin vægtklasse, lyder det fra statsministeren.”

Det kan man roligt tage for gode varer. Det mikroskopiske Danmark har i årevis forsøgt at fremstille sig selv som USA’s mest trofaste allierede.

Jetjagere og landstyrker

Planen går ud på at sende 6 bedagede og delvist udslidte F-16 fly af sted. Flyene har tidligere gjort tjeneste i Irak. Besætningerne og personalet på jorden har haft megen overarbejdstid til gode, som nu er afspadseret, men ifølge DR er flyvevåbnet begyndt at lide af personalemangel.

Flyvevåbnet forsikrer dog om, at intet fly vil gå på vingerne, før det er forsvarligt tjekket. Men da disse fly generelt set er nedslidte, overvejer Folketinget køb af hele nye fly. Hvis man vælger at købe den seneste udgave af amerikanske kampfly, bliver der efterladt en meget stor regning hos de danske skatteydere.

Men da der jo også skal være danske soldater, der kan dirigere flyene til at ramme de forskellige bombemål, skal der også i første omgang sendes jægersoldater og soldater fra frøkorpset. Man regner med at disse specialtropper vil løbe op i 60 mand. Deres opgave bliver dog i første omgang at være med til at træne den irakiske hær.

Fuldt udbygget – men det kræver dog et nyt møde i Udenrigspolitisk Nævn – regner man med, at man til sommer vil have 400 danske soldater til at hjælpe den amerikansk-ledede koalition med at ”bekæmpe” IS.

Uenighed

Det er Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre og De Konservative, der stod bag beslutningen i Det Udenrigspolitiske Nævn fra den 4. marts.

Enhedslisten, SF og Alternativet vender sig med forskellige begrundelser imod udsendelsen.

”Sandheden er, at man kommer ind i et område, hvor der er mange andre konflikter i øjeblikket”, sagde SF’s udenrigspolitiske ordfører Holger K. Nielsen. ”Tyrkerne er inde, russerne er inde, iranerne er inde, og Saudi-Arabien er også inde. Du kommer ind i et hvepsebo af konflikter, du ikke kan overskue”.

Også mange eksperter synes uenige, fordi der mangler en plan for, hvad der skal ske i det lange løb.

Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor ved Københavns Universitet, sammenligner regeringens plan med en familie, der blot siger, at den tager på ferie i Spanien ”uden at sige mere”.

Udenrigsminister Kristian Jensen er fuld af fortrøstning. Han mener, at det hele nok skal gå. ”Vi kører jo et spor ved siden af det militære, som går ud på at få fjernet Assad fra styret i Syrien, og det er lykkedes at få etableret en pause i kamphandlingerne”, sagde han.

En stor risiko

Men er det nu alle de lande, Holger K. Nielsen opregner nogle af, der er enige med den danske udenrigsminister?

Nej bestemt ikke!

Russerne, iranerne, Hezbollah og i dag også den irakiske regering arbejder tæt sammen med den syriske regering, og hvad mere er: de er stærkt på vej til at vinde kampen, der hvor det er vigtigst, nemlig på landjorden.

Retfærdigvis skal det også omtales, at aftalen om våbenhvile ikke omfatter Islamisk Stat og andre terrororganisationer. De er derfor stadig genstand for ikke mindst russiske bombardementer.

Dette har tvunget den syriske opposition – både den ”moderate” og de mere krigeriske – til forhandlingsbordet.

”Der er i de sidste par dage foregået kæmpeskridt i retning af fred”, skrev det berygtede Syrian Observatorium for Human Rights (SOHR) – og dermed også Al Jazeera for en uge siden.

Og følger man blot en lille smule med i nyhedsstrømmen omkring Syrien, vil man SOHR ret – på trods af den uundgåelige krigspropaganda.

Den 3. marts udsendte den amerikanske og den russiske udenrigsminister en fælles erklæring om, at de ønskede, at våbenhvilen i Syrien forsatte.

Den 5. marts udsendte det russiske forsvarsministerium en meddelelse om, at der havde været tale om 9 krænkelser af våbenhvilen inden for det sidste døgn. Konvojer med nødhjælp til de indespærrede er for længst begyndt at rulle.

Den 2. marts blev der i samarbejde med FN og den syriske regering for eksempel uddelt 3600 nødhjælpspakker til indbyggerne i Yarmouk flygtningelejren i nærheden af Damaskus til den del af flygtningene, som endnu ikke var blevet befriet fra IS og andre terrorister. Dette bringer det samlede antal nødhjælpspakker op på 123.782.

Den  5. marts meddelte regeringen at genetablering af strømmen til Aleppo skred hastigt fremad. Kraftstationerne var tidligere blev bombet af USA.

Mens Syrien stadig var svagt, måtte landet finde sig i overgrebene. Men hvor længe vil man blive ved?

De syriske og de russiske styrker kan nemlig uden vanskelighed skyde ethvert fly ned, der krænker syrisk territorium.

 

Del artiklen: Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>