70 året for sejren over nazismen

Den 9. maj fejrede man i hele Rusland 70 årsdagen for sejren over nazismen under Anden Verdenskrig. Mens ledere fra de vestlige lande stort set blev væk, så benyttede Rusland dagene omkring sejrsfesten til at samle sine allierede.

Chinese Forces in Moscow for Vday

De to lande, som mistede flest mennesker under Anden Verdenskrig, var Sovjetunionen og Kina. Andre lande var Jugoslavien og Polen. Det sidste land boykottede også sejrsfesterne.

Hvis man sammenligner med tabene for de vestlige allierede, skrev The Saker, så var deres tab minimale.

Og skønt at modstandskampen, som civile grupper udkæmpede i Vesteuropa var heroisk, så var det ikke ”Den Store Fædrelandskrig”, som var navnet på krigen for Sovjetunionens vedkommende.

Tværtimod.

Vi ved, at Winston Churchill forgæves argumenterede for at fortsætte krigen mod øst, indtil Sovjetunionen var nedkæmpet. Vi ved også, at USA længe efter, at Japan var nedkæmpet, forsøgte at beholde de amerikanske soldater på baserne i Stillehavet med det formål at indsætte dem imod det kommunistiske Kina – indtil soldaterne lavede mytteri og forlangte at blive sendt hjem, da fjenden, de var blevet sendt af sted for at bekæmpe, ikke længere eksisterede.

The Saker peger på tre andre forgæves planer at nedkæmpe Sovjetunionen. Den sidste var fra 1949 og kaldtes ”Operation Dropshot”.

Den gik ud på at kaste 300 nukleare bomber og 29.000 højt eksplosive bomber over 200 mål i 100 sovjetiske byer for at ødelægge byer med det formål at destruere 85 procent af Sovjetunionens industrielle kapacitet med et enkelt slag.

”Spørg jer selv”, fortsatte The Saker, ”hvorfor ingen af disse planer blev til virkelighed? Svaret er både enkelt og indlysende: fordi Vesten frygtede Den Røde Hær. Og eftersom Vesten var rædselsslagen over Den Røde Hær, så forestil jer, hvad vestlige gæster føler, hver gang de ser sejrsparaderne i Moskva? Tænker de mon på, hvordan sovjethæren nedkæmpede nazisterne eller på, hvordan den russiske hær holder dem i skak? Igen er svaret indlysende.”

Også Tyskland mistede mange mennesker. Langt de fleste soldater faldt på Østfronten. Men knapt var kampene forbi, før Vesten igen samarbejdede med de tidligere nazister. For eksempel hjalp de USA med at bygge raketter og atomvåben.

At dette samarbejde fortsætter, er støtten til nazismen i Ukraine et godt eksempel på, mener The Saker.

Ruslands nye allierede

For første gang deltog der også soldater fra Kina i sejrsparaderne, og kinesiske krigsskibe ankrede op i russiske havne. Det var et synligt eksempel på den voksende betydning af alliancen mellem de to lande.

Men der deltog også et mindre antal indiske soldater i sejrsparaden.

Ledende personer fra de andre lande i BRIKS overværede også sejrsparaden.

Den tyske kansler, Angela Merkel, havde sendt afbud til selve sejrsparaden. Men hun dukkede op i Moskva dagen efter med det hovedformål at tale med repræsentanter for den russiske regering om implementeringen af Minsk-aftalen.

Rusland kan selvfølgelig ikke bare ignorere det vestlige Europa.

Men ellers synes kursen at være klar.

Fremtiden for russisk interesse og politik ligger først og fremmest i Asien.

Ovenstående artikel vil blive en del af det trykte nummer af INTERSOL nr. 125.

Del artiklen: Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>